Reiki-kurser på Dyreclairvoyanceskolen

Kurserne er også for dig, der allerede er Reiki-healer.

Reiki I for dyr/Den første Lære: 16-17 maj, 2020. Begge dage 10-17. Pris 2200 kr. Inkl.
mappe med materialer.

Reiki II for dyr/Den Indre Lære: 6-7 juni, 2020. Begge dage 10-17. Pris 3200 kr. Inkl.
mappe med materialer.

Reiki III for dyr/Mesterlære: Kursus udbydes efter aftale med Reiki-healere, der har taget Reiki II. Kurset er over en weekend + en efterfølgende lørdag eller søndag. Pris 6200 kr.
Du forpligter dig ikke til at tage alle tre kurser. Efter Reiki I kan du heale dyr med Reikis energi og teknikker.

Betaling sker til:
Bank overførelse Reg. 8418 konto. 8920010491 – ved bank overførelse ingen straks overførelser kun standard overførelser. CVR/SE-nummer 30617983

Bliv Reiki-healer for dyr
Kunne du tænke dig at hjælpe dyr med deres fysiske, mentale og sjælelige balance? Og leder du efter en enkel og dybdegående healings-metode, som du kan bruge?
Allerede med kurset i Reiki I bliver du en kraftfuld kilde for den Universelle livsenergi, som Reiki er, og du kan formidle Reiki til alle, der er parate til at tage imod og blive healet og afbalanceret på det fysiske, det mentale og på det sjælelige plan.

Reiki II giver dig energimæssige værktøjer til at gå i dybden med psykiske og følelsesmæssige ubalancer, og du bliver også i stand til at heale over tid og rum. Du kan fjernheale dyr her og nu, og du kan heale dyrets fremtid og dets fortid. Det betyder, at du også kan heale dyrs tidligere liv.

Med Reiki III/Mestergraden overgiver du dig fuldstændigt til Reikis healende kraft, og du bliver i stand til at bringe andre i samklang med Reiki-energien, sådan at de bliver Reiki-
healere.

Læs mere om Reiki nedenfor.

Dyreclairvoyanceskolen holder løbende kurser i Reikihealing for dyr. Både Reiki I og Reiki II. Kunne du tænke dig at blive Reikimester for dyr og få aktiveret Mestersymbolets energi i dine energilegemer og selv være i stand til at initiere Reikielever og holde Reiki-kurser, kan du kontakte David Læby: dlaeby@hotmail.com, tlf.: 50425970. Her får du information om Reikimester-uddannelsen for dyr.

Hvad er Reiki og hvad er Reikihealing?
Reiki-healing er en enkel og meget effektiv form for energi-healing, der kan bruges i alle situationer. Siden Reiki kom til Vesten fra Japan i 1930´erne har healingsformen bredt sig til hele verden, så energien i Reiki er høj, da tusindvis af mennesker rundt om i verden hver dag healer med Reiki.

Dyr er meget modtagelige for Reiki-healing, og oftest bruger man helt andre metoder til at heale dyr, end mennesker. De metoder lærer du i kurset. Reiki inddeles traditionelt i tre trin: Reiki I (Shoden, som betyder den første lære) og Reiki II (Okuden, som betyder den indre lære). Reiki III er uddannelsen til Reikimester.

Symboler og frekvensmedicin
Det særlige ved Reiki er, at man som healer fokuserer healingsenergien med symboler, og symbolerne kommer på den måde til at fungere som frekvens-medicin på sammen måde som f.eks. blomstermedicin og homøopati. Reikihealingen er dog meget mere enkel. Symbolerne lagrer sig i dine energi-legemer (din aura) og efter øvelse, og praksis et stykke tid bliver de en del af dig.

At komme i samklang med symbolerne
For at kunne bruge symbolerne effektivt, skal din egen energi være i samklang med Reikienergien og Reikis symboler. Den samklang sker, når du bliver initieret til Reiki. En
initiering, som foretages af en Reikimester, åbner for en dybdegående proces, hvor din egen livsenergi kommer i balance med Reikis energi. Ofte fører det store energimæssige
forandringer med sig, hvor de mest grundlæggende temaer i dit liv begynder at blive healet.

De tre symboler kan man meget forenklet inddeles sådan:
* Symbolet for at heale alt der er af fysisk stof – og for kraft, styrke, beskyttelse og for påkaldelsen af den universelle livsenergi. Frekvensen i dette symbol, får du aktiveret i Reiki I.
* Symbolet for følelsesmæssig, mental og psykisk balance og for harmonien mellem den guddommelige kraft og det jordiske væsen (dyr eller menneske). Frekvensen i dette symbol, får du aktiveret i Reiki II.
* Symbolet for ophævelse af tid og rum. For healing af det, der er sket – også i tidligere liv. – og af det, som kommer til at ske. For healing af situationer og af steder. For en stærkere forbindelse ved fjernhealing/fjern-clairvoyance/fotometri. Frekvensen i dette symbol, får du aktiveret i Reiki II.

Underviser: David Laeby Henningsen, der bl.a. er Reikimester for dyr (Animal Reiki Master teacher), kraniosakralterapeut til hund, dyreclairvoyant og kinesiolog.

Læs mere om David under Dyrehealeruddannelsen.